Udskriv

Tag med HeOF på skovtur, med håb om at Skovmærke til glæde og fornøjelser. Og bare få lidt frisk luft i et par timer i godt selskab.

Vi mødes ved p-pladsen i Damsbo Skoven, nord for Faldsled, kl. 14:30 (se kort)
Herefter går vi op til stendyssen og tager en skålrunde.

Herefter kan vi gå en tur gennem skoven, og håbe på, at skovmærkerne er kommet op, og vi kan finde dem, så vi kan plukke lidt og tage med hjem.

Hvis ikke, så er der ikke mindre end 3 evighedstræer, hvoriblandt den 6-700 år gamle Damsbo-eg som vi kan hilse på. For ikke at nævne Hattebækken der bugter sig gennem skoven, og som er et af Fyns reneste vandløb. Den aftegnede rute er omkring 5 km. (se kort)

Efterfølgende kan interesserede smutte omkring Fyns største runddysse (Haastrupvej 28)

Skovmærke
I magien bruges Skovmærke, til renselse og fornyelse, og som beskyttelse mod negativitet.

Og så dufter den bare godt . (a' la Sweetgras, bare nordisk.. og selvfølgelig bedre)
Planten bruges i duftende kranse, parfume og i potpourri som fiksativ. Duften er meget holdbar.

Af roden udvindes rød farve, af de grønne dele grågrønne farver.

Tørret plante bliver brugt som mølmiddel mellem tøj, og førhen som strøplante på gulve.

Den bruges i Tyskland i Majvin.

Skovmærke tiltrækker alfer.

NOTE:
Senere på aftenen afholder Uias Blotlaug deres månedlige Hedensk hygge ;-)
Vi er nogle der tager ind og spiser på Eydes ca. kl. 18, andre kommer og får en kop kaffe/øl/vin omkring kl. 19.